Hjælp til login på patientportalen

Det er kun patienter hos lægerne Jernbanevej 15, som kan anmode om login til patientportalen. Systemet er sikkert at bruge. Du skal selv oprette dig elektronisk. Børn skal oprettes under eget cpr-nr, da henvendelser følger det cpr nr, som er logget ind.

Klik først på enten: Receptfornyelse, Tidsbestilling eller E-konsultaton på klinikkens forside. Opret sig som bruger, læs evt vejledningen som du finder øverst i højre side under hjælp.

Har du været bruger via cure4you på vores tidligere hjemmeside, så kender systemet din mailadresse fra tidligere, men du skal vælge glemt adgangskode, før du kan logge på paitentportalen.

Er du ny patient tilknyttet klinikken, eller har du som patient i klinikken ikke tidligere anvendt elektronisk kommunikation med klinikken skal du oprette dig som ny bruger.

Systemet kræver en 2-trins login. Det kan synes lidt besværligt, men det er reglerne for kommunikation med personlige data. Når du logger ind, vil du få tilsendt en sikkerhedskode til den e-mailadresse, som du står registreret med. Koden skal indtastes, og så bliver du logget helt ind i patientportalen.

Sikkerhedskoden er af sikkerhedsmæssige årsager kun gyldig i 15 min. Det er derfor en god ide at have åbnet sit mailprogram på en anden fane, så går det let. Får du ikke hurtigt en sikkerhedskode til din mail, så check spammappen. 

Vær opmærksom på, at du ikke lukker login-vinduet ned for at læse sikkerhedskoden på din mail, for så risikerer du at skulle proceduren igennem en gang til, da du har afbrudt processen.